Bruger I unødvendige ressourcer på grund af et dårligt sammenspil mellem jeres indretning og logistik? I både lager- og produktionsmiljøer kan dårlig organisering føre til spild af plads, unødvendige transportomkostninger og ineffektiv arbejdsgang.
Derfor er det god idé at genoverveje og planlægge sine fysiske rammer med fokus på funktion og flow. Når områderne indrettes logisk, kan virksomheder opnå markante forbedringer i både drift og arbejdsmiljø.
Et vigtigt skridt i optimeringen er at matche opbevaringssystemerne med det materiale, man håndterer. Et veltilpasset udvalg af grenreoler kan fx sikre, at lange emner som rør, profiler og stænger opbevares sikkert og pladsbesparende.
I stedet for at ligge og flyde på gulvet, til gene og fare, placeres de overskueligt og lettilgængeligt, hvilket sparer tid og minimerer risikoen for skader. Grenreoler kan ofte tilpasses både i længde, bæreevne og højde, hvilket gør dem ideelle til både små og store virksomheder.
Mange virksomheder bruger mere plads, end de egentlig har behov for. Ikke fordi de har for mange varer, men fordi de opbevarer dem uhensigtsmæssigt. Ved at kortlægge materialeflow og arbejdsgange kan man identificere døde zoner og unødvendige omveje.
Det giver mulighed for at reorganisere pladsen, så både lager og produktion fungerer mere optimalt. Jo bedre man udnytter højden og tilpasser løsninger til varernes dimensioner, desto mere frigøres gulvplads til reelt arbejde. Vertikal opbevaring, reolsystemer og modulbaserede løsninger kan gøre en stor forskel.
Ved at indrette lager og produktion med fokus på logistik og lettilgængelighed, minimeres både intern transporttid og tunge løft. Det betyder færre manuelle fejl, mindre slid på medarbejderne og bedre ergonomi i det daglige.
De mest anvendte materialer skal være tæt på arbejdsstationerne. Derudover kan I bruge mærkning og visuelle guides til at skabe overskuelighed, samt sparer det tid.